Som Grøn Salon har indehaver Melanie Maass valgt at erstatte sine traditionelle produkter med miljø- og helbredsvenlige produkter. "Forskellen har været stor", siger Melanie, "der er ingen tilfælde af allergiske reaktioner på de nye produkter og heller ingen tørre hænder eller luftvejsproblemer."
I processen som Grøn Salon lærer man på kurser meget om indholdet i diverse produkter og kan dermed være med til at sikre kunderne, at de produkter, der anvendes, ikke indeholder skadelige stoffer. Melanie tilføjer: "Nogle af de tidligere produkter indeholder nogle af de samme stoffer, som bruges til benzin-fremstilling, og det er skræmmende."