email

November 2008

Miljønetværk Syds 10-års jubilæum blev fejret ved et festligt diplomarrangement den 3. november på Den Røde Okse i Esbjerg. Det blev en dag med både sjov og alvor, lækker og rigelig mad, besøg af miljøministeren og god tid til at snakke med alle de andre fremmødte.

Dagen startede med morgenbord og musik af to kompetente herrer (Søren og Thomas) fra Musikkonservatoriet, hvorefter netværkets formand Anders Nielsen tog over med en kort velkomst.

Så fik Alf Simonsen fra HJORTKÆR maskinfabrik ordet og fortalte om hvordan fabrikken tager hånd om miljøarbejdet.

Dagens festlige indslag var et besøg af tryllekunstneren Kristian Skovbo, der demonstrerede sin fingerfærdighed, fantasi og telepatiske og matematiske evner og imponerede de fleste med sin kunnen. Et forrygende show med mere eller mindre frivillig deltagelse af en del af de tilstedeværende - tak for engagementet!
Et forpligtende samarbejde!!!
Undervejs i showet synliggjorde Kristian Skovbo miljønetværkets formål på det smukkeste. Med hjælp fra 2 virksomheds-miljøchefer og repræsentanter fra 2 kommuner viste han et forbilledligt eksempel på det forpligtende samarbejde, netværket ønsker at inspirere til. Hvis det også i det daglige arbejde kan foregå med så megen smil og latter er vi nået langt!

Under emnet ”Fremtidens Miljøudfordringer” talte Direktør Knud Bjarne Hansen fra Vestas Towers levende og engageret om Vestas indsats på området.

Vi hørte om klimaforandringer, global opvarmning, stigende energibehov og Vestas bud på en del af løsningen. I øvrigt nåede Vestas vindmøller at producere 5.000.583 kWh i den tid, præsentationen tog, og sparede dermed verden for 32454 tons CO2.

Se Knud Bjarne Hansens inspirerende præsentation her.

Dagens store navn var miljøminister Troels Lund Poulsen, som kom halsende fra et arrangement i Sønderborg. Efter et hurtigt skjorteskift holdt en veloplagt minister et kort oplæg om udfordringerne for myndigheder og virksomheder, hvorefter der var god tid til spørgsmål, som der var en del af. Ministeren svarede på dem alle uden slinger i valsen og kom ind omkring både energirigtige huse, vindmøller, kapitalisering af samarbejde og en hel del andet.

Miljøchef Bjarne Palstrøm, DI fulgte efter Miljøministeren. Bjarne talte bl.a. om ressource-effektivitet som den største udfordring.

Et statement er at 80% af miljøproblemerne skabes i design- og udviklingsfasen – det kan jo kun give stof til eftertanke. Ligeledes blev vi præsenteret for Klimakompasset, hvor virksomhederne kan hente inspiration til at udarbejde en klimastrategi, og han præcenterede pjecen ”Den ansvarlige virksomhed”, som DI har udgivet i samarbejde med miljøministeriet. Pjecen handler om frivilligt miljøarbejde og CSR for mindre og mellemstore virksomheder, og falder således godt i tråd med dette netværks formål.

Se Bjarne Palstrøms præsentation her, og læs hans invitation til at deltage i udarbejdelsen af ”best practice” i miljøsagsbehandlingen.

Årets miljøpris

Miljøprisen 2008 gik til AP Maskinteknik A/S - her står Anna og Preben Kristensen foran kunstværket sammen med August Kruse, der har malet de 10 små billeder fra virksomheden. Se mere ved at klikke på linket herunder.

Følgende virksomheder modtog diplom

  • Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri
  • TripleNine Fish Protein Esbjerg amba
  • Vejen Kraftvarmeværk A/S
  • HJORTKÆR maskinfabrik a/s
  • SKY-LIGHT A/S
  • Billund Airport A/S 
  • Modulex A/S
  • KomTek Miljø A/S
  • A/S Arovit Petfood, Vejen
  • I/S Esbjerg Modtagestation
  • Promecon as
  • SYD ENERGI Partner A/S og SYD ENERGI Net A/S
  • Blue Water Shipping A/S 
  • Loke Legetøj & Møbler A/S
  • Jutlandia Terminal A/S  

Læs mere om virksomhederne i diplomfolderen

Årets diplommodtagere

De mange diplommodtagere blev fotograferet under overrækkelsen, og du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du er interesseret i at få tilsendt billederne elektronisk (kvaliteten god nok til tryk).
Mai-Britt modtager diplomet

Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri

Centerdirektør Hans J. Høyer fra Miljøcenter Odense overrakte diplom til Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri for 5. gang.
Her er det Henrik, der står med diplomet

TripleNine Fish Protein Esbjerg amba

Centerdirektør Hans J. Høyer fra Miljøcenter Odense overrakte diplom til TripleNine Fish Protein Esbjerg amba for 5. gang.

Per modtager diplomet på kraftvarmeværkets vegne

Vejen Kraftvarmeværk A/S

Centerdirektør Hans J. Høyer fra Miljøcenter Odense overrakte diplom til Vejen Kraftvarmeværk A/S for 3. gang.
Her er det Alf, der står med diplomet

HJORTKÆR maskinfabrik a/s

Varde Kommunes borgmester, Gylling Haahr, overrakte diplomet til HJORTKÆR maskinfabrik a/s for 5. gang.
Dorthe er den rutinerede modtager af diplomet

SKY-LIGHT A/S

Varde Kommunes borgmester, Gylling Haahr, overrakte diplomet til SKY-LIGHT A/S for 5. gang.
Trioen Helle, Jette og Connie tager imod diplomet til lufthavnen

Billund Airport A/S

Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen, overrakte diplomet til Billund Airport A/S for 5. gang.
Så er det Tage og Jennis tur til at modtage diplom

Modulex A/S

Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen, overrakte diplomet til Modulex A/S for 5. gang.
Gurli fra KomTek Miljø med diplomet

KomTek Miljø A/S

Formand for Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune, Frank Smidt-Hansen, overrakte diplomet til KomTek Miljø A/S for 4. gang.
Kim og Kjeld med diplomet

A/S Arovit Petfood, Vejen

Formand for Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune, Frank Smidt-Hansen, overrakte diplomet til A/S Arovit Petfood, Vejen, for 3. gang.
Bent og Birgit er de glade modtagere af modtagestationens diplom

I/S Esbjerg Modtagestation

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Esbjerg Modtagestation for 5. gang.
Niels får overrakt diplomet

Promecon as

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Promecon as for 5. gang.
Karin med Syd Energis diplom

SYD ENERGI Partner A/S og SYD ENERGI Net A/S

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Syd Energi for 3. gang.
Blue Water Shipping A/S

Blue Water Shipping A/S

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Blue Water Shipping A/S for 2. gang.
De glade modtagere af diplomet er Marlene og Heidi

Loke Legetøj & Møbler A/S

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Loke Legetøj & Møbler for 2. gang (redegørelsen betragtes dog som den første, da afleveringen er udskudt).
Som den sidste modtog Jens Jacob Jutlandias diplom

Jutlandia Terminal A/S

Henning Ravn fra Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune overrakte diplomet til Jutlandia Terminal A/S for 1. gang.

Se indbydelse her

Klik her for at hente fil (48 Kb)

Se programmet her

Klik her for at hente fil (22 Kb)