|
||||||||||
Nyhedsarkiv |
|
| Forside Nyheder Nyhedsarkiv |
|
På denne side kan du finde "gamle" nyheder, der stadig måtte have relevans og ikke naturligt finder en anden plads på hjemmesiden.
|
||||
Center for Energibesparelser blev oprettet 1. marts 2010, og har til formål at fremme omkost-ningseffektive energibesparelser i virksomheder, husholdninger og det offentlige. Det skal bl.a. ske ved at understøtte den indsats, der allerede gøres af mange forskellige aktører – ikke mindst energiselskaberne. Centeret erstatter Elsparefonden, og finansieres af Elsparefondens hidtidige bevilling på ca. 90 mio. kr. Klima og energiminister Lykke Friis har udpeget medlemmerne til bestyrelsen. Læs mere her
|
||||||
Miljønetværk Syd har i samarbejde med Varde Kommune gennem de sidste par måneder arbejdet med et projekt kaldet ”Grøn auto.” Målet med projektet har været, at få autoværkstederne i Varde Kommune til at blive bedre på miljøområdet samt at forbedre dialogen mellem myndigheden Varde Kommune og autoværkstederne. I forbindelse med ”Grøn Auto” projektet har praktikmedarbejder Mike F. Christiansen udarbejdet et værktøj, en grøn automappe. Med titlen ”Grøn bil – Dialog med et smil ” skal denne mappe være med til at lette autoværkstedernes hverdag i forhold til miljø samtidig med, at mappen skal være med til at styrke dialogen mellem tilsynsmyndigheden Varde Kommune og autoværksterne. Mappen og projektet blev på et møde d. 21/ 4 præsenteret for 30 deltagende autoværksteder i Varde. Endvidere var den tidligere racerkører Henrik Lundgaard forbi for at holde et oplæg omkring sin tid som racerkører. Endvidere driver Henrik Lundgaard sit eget autoværksted, og han fortalte om sine egne erfaringer med at drive et værksted og miljø. Aftenen sluttede af med en konstruktiv dialog mellem Varde Kommune, Miljønetværk Syd og autoværkstederne, så alt i alt har projektet og den grønne automappe fået en god start.
|
||||||
Miljøminister Karen ellemann skærper nu kontrollen med uønskede kemikalier på det danske marked. I regeringens nye kemikaliehandlingsplan øges tilsynområdet med 50 procent. Læs mere her
|
||||||
Som mange andre kommuner har også Varde Kommunes miljøafdeling nu certificeringen i hus. Team-leder Poul Sig Vadsholt roser kvalitetsgruppen i Miljønetværk Syd, hvor de forskellige kommuner har kunnet lære af hinanden. I Varde har man nu beskrevet alle processer og procedurer, så det også bliver let for nye medarbejdere hurtigt at sætte sig ind i kommunens arbejdsgang. Se pressemeddelelsen her.
|
||||||
Kunne I godt bruge lidt hjælp til at lave miljøredegørelse? Mangler I en ny synsvinkel på gamle problemstillinger? Har I skufferne halvfulde af projekter, som bare venter på at blive løst? Kan I bruge ny viden og friske teorier? Så er et samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet et oplagt valg. Virksomheden har mulighed for at få løst konkrete opgaver, og derudover er et samarbejde med de studerende et rigtig godt rekrutteringsgrundlag, når I fremover skal ansætte nye medarbejdere. De studerende stiller deres faglige viden og kompetencer til rådighed for din virksomhed som led i en større eller mindre opgave eller i forbindelse med et praktikforløb. KarriereCentret tilbyder at formidle kontakten til din kommende studerende gennem Syddansk Universitets Jobbank. Har du spørgsmål vedrørende brug af studerende, er du velkommen til at kontakte Karrierecentret og få en snak om mulighederne. Vi kommer naturligvis også meget gerne på besøg i din virksomhed. Se mere her eller kontakt Lotte Müller Sigaard på 65 50 15 55 el. 20 80 51 52 el. .
|
||||||
Miljønetværk Syd har indledt et samarbejde med Det Syddanske Asien-kontor, der allerede har hjulpet et af vore medlemmer, nemlig Logitrans A/S, med aktuelle spørgsmål i forhold til etablering af virksomhed i Kina. Det Syddanske Asien-kontor arbejder primært indenfor nedenstående områder:
Det Syddanske Asien-kontor har fokus på den enkelte organisation eller virksomheds behov, og de kan tilbyde kvalificeret assistance i forbindelse med at finde partnere til dannelsen af internationale konsortier, eksport af dansk know-how samt de optimale muligheder for at opnå økonomisk støtte til samarbejds- og udviklingsprojekter. Læs mere om Asien-kontorets tilbud her.
|
||||||
|
||||||
Også Vejen Kommune er her i december blevet certificeret for deres kvalitetsstyringssystem. Det betyder, at ca. 40 personer fra primært Natur, Miljø og Byg er omfattet af certificeringen, der sikrer en ensartet og effektiv sagsbehandling for borgerne. Se pressemeddelelsen her.
|
||||||
Idag, fredag den 18. december, er en stor dag for Billund Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Her overrækkes borgmester Ib Kristensen nemlig et diplom for certificering af kvalitetsstyringen i forvaltningen - en proces, der sikrer, at sagsbehandlingen er af samme høje kvalitet for alle. Desuden gør kvalitetsstyring det lettere for nye medarbejdere at få overblik over arbejdet. Læs hele pressemeddelelsen her.
|
||||||
I kategorien 'arbejdsulykker er' er Ribe Jernindustri A/S blevet normineret af Arbejdsmiljørådet. Det er et stort skulderklap til virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø. Elleve virksomheder er blevet nomineret til ArbejdsmiljøPrisen '09, der uddeles på ArbejdsmiljøDagen den 25. november. De nominerede virksomheder repræsenterer forskellige størrelser og brancher og kommer fra forskellige landsdele, men de har en ting til fælles. De brænder for et godt arbejdsmiljø og har gennemført en bemærkelsesværdig indsats indenfor de områder, som har størst betydning for arbejdsmiljøet i Danmark: Arbejdsulykker, støj, muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø. På ArbejdsmiljøDagen afsløres det, hvem der vinder ArbejdsmiljøPrisen '09, og alle de nominerede virksomheder fortæller om deres projekter og besvarer spørgsmål i workshops. Læs mere om arbejdsmiljørådet her
|
||||||
Environmental Protection Agency (EPA) har offentliggjort "Den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer" (Miljøprojekt 1303). Læs mere på Miljøministeriets hjemmeside her
|
||||||
Kravene til de danske miljøzoner skal strammes, så de mest forurenende varebiler fjernes fra de tættest beboede områder. Det lægger regeringen nu op til. Læs hele Miljøministeriets pressemeddelelse her
|
||||||
Miljøforum Fyn har sendt os et skrift om den nye lov om samfundsansvar og hvordan miljøredgørelsen kan bruges som dokumentation i den sammenhæng. Læs mere her.
|
||||||
En tredjedel af danskerne overser faresymbolerne på kemikalier, viser ny undersøgelse. Miljøministeriet lancerer nu en kampagne, der skal gøre danskerne opmærksomme på faremærkningen. Læs pressemeddelelsen her |
||||||
.. eller som det allerede er omdøbt CLaP (Classification, Labelling and Packaging) Er en ny mærkningsordning der skal sikre harmonisering af mærkning i hele verden, samt harmonisering i forhold til transportreglerne. Systemet er baseret på FN’s globally Harmonized System samt ”Orange Book”. Et af de vigtige mål med ordningen er at få en bedre afspejlning/synliggørelse af risiko end tidligere. Med den nye mærkning flyttes ansvaret for korrekt mærkning fra myndigheder til producenter, og datakravene øges (i takt med indførelse af REACH). Forordning på området er trådt i kraft i januar 2009, og efterhånden som producenter overgår til den nye mærkning qva nye varepartier, vil denne mærkning komme på varer i handlen. Forordningen gør, at EU-symbolerne ændres til GHS – farepictogrammer. Der vil være lidt flere af disse og udformningen er anderledes, men der er en rimelig god overensstemmelse mellem den nye ordning og den gamle. Der vil være behov for træning og uddannelse af medarbejdere til at identificere disse, men overgangen er ikke voldsom. Eva Vig, Health, Safety & Environmental Coordinator, Vestas Towers |
||||||
Vækst med omtanke. Miljøminister troels Lund Poulsen præsenterede 27. marts regeringens strategi for bæredygtig udvikling. Strategien hedder "Vækst medomtanke" og er regeringens samlede vision for et bæredygtigt samfund. Læs mere her
|
||||||
Energistyrelsen har i dag offentliggjort den foreløbige energistatistik for 2008, som viser, at både Danmarks CO2-udslip og energiforbruget faldt i 2008. Energiforbruget faldt med 3,0 procent i 2008. Korrigeret for udsving i vejret og for udenrigshandel med elektricitet faldt bruttoenergiforbruget i 2008 med 1,9 pct.
Til sammenligning faldt Danmarks bruttonationalprodukt i samme periode med 1,3 procent. Læs hele pressemeddelelsen her
|
||||||
Som den første kommune i Danmark har Esbjerg Kommune fået certificeret sit kvalitetsstyringssystem. Læs pressemeddelelsen her.
|
||||||
Miljøstyrelsen (MST) har offentliggjort ”Udvikling af kompetence og værktøj til implementering af REACH med fokus på virksomheder inden for rengøringsmiddel- og kosmetikbranchen” (Miljøprojekt nr. 1250). Der er gennemført et projekt med deltagelse af 20 virksomheder fra rengøringsmiddel- og kosmetikbranchen til introduktion af REACH i virksomhederne. Projektet har indeholdt forskellige aktiviteter, herunder seminarer, dialogmøder og casestudier. Udkommer udelukkende elektronisk og kan læses på miljøstyrelsens hjemmeside.
|
||||||
Læs om Miljøstyrelsen nye guide: "Miljøforbedringer gennem produktudvikling" her.
|
||||||
Danmark har fået sine 3 første energibyer.
|
||||||
Det europæiske kemikalieagentur, ECHA, har opdateret deres vejledninger vedr. registrering, mellemprodukter og stoffer til proces- og produktudvikling (PPORD), samt færdiggjort vejledningen til professionelle brugere af kemikalier (downstream users).
|
||||||
Dansk Initiativ for Etisk Handel en realitet Ved en stiftende generalforsamling var 16 virksomheder og organisationer i den 7. februar 2008 med til at oprette Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). Organisationen har til formål at hjælpe virksomheder med at håndtere de etiske udfordringer og dilemmaer, der opstår i samhandelen med udviklingslande og nye vækstøkonomier, og at sikre en etisk forsvarlig handel og produktion.
Organisationen har konstitueret sig med Judith Kyst fra Max Havelaar som formand og Mette Feifer fra Dansk Erhverv som næstformand.
Bestyrelsen består desuden af:
Yderligere information:
|
||||||
Den 1. november 2007 trådte bekendtgørelse nr. 1175 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer i kraft.
|
||||||
På Key2Greens forside finder du Nyttige Genveje til.:
|
||||||
Det Økologiske Råd har lanceret en ny omfattende tema-hjemmeside om kemikalier og kemikalie-politik. Her kan man søge viden om dansk og europæisk kemikaliepolitik og få et overblik over hvilke redskaber og virkemidler, man bruger til at begrænse de farligste stoffer. Du kan også læse om REACH, substitutionsprincippet og forsigtighedsprincippet eller blot få gode råd om, hvordan man undgår skadelig kemi i hverdagen. Se nærmere på hjemmesiden her.
|
||||||
Nu er det blevet lettere at indkøbe miljøvenlige produkter og indgå i en kvalificeret dialog med leverandører om miljøvenlige indkøb. Gronindkobsportal.dk indeholder information og hjælpeværktøjer til både offentlige og private professionelle indkøbere. På siden kan du bl.a. finde
|
||||||
Key2Green-værktøjet Miljølovgivning er blevet opdateret ved Københavns Miljønetværk. Der er tilføjet henvisninger til bl.a. nye bekendtgørelser om Forurening fra gasmotorer og turbiner, Risikobekendtgørelsen og Olietankbekendtgørelsen.
|
||||||