email

Medlemstyper og kontingent

V-medlemmer

"V" for "Virksomheder": V-medlemmer forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse inden 3 år efter indmeldelse. Miljøredegørelsen skal opfylde Miljønetværk Syds krav.

V-medlemmer tilbydes hjælp til udarbejdelse af den første miljøredegørelse af virksomhedens offentlige miljøsagbehandlere.

For veludført miljøredegørelse får V-medlemmerne Miljønetværk Syds diplom og flag, der gælder for en tre-årig periode. Når den første miljøredegørelse er blevet anerkendt, skal virksomheden indsende en ny hvert tredje år til godkendelse og statusrapporter de mellemliggende år.

Kun virksomheder, der er hjemmehørende i Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner kan blive V-medlem. V-medlemmer har stemmeret på netværkets generalforsamling.

Kontingent er for år 2013 kr. 4.500,- (under 50 ansatte)
For virksomheder med 50 ansatte og derover er kontingentet i 2013 kr. 6.300.-

 

I-medlemmer

"I" for "Interesse": Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, rådgivere og andre, der ønsker at følge Miljønetværk Syds arbejde og aktiviteter.

I-medlemmer modtager netværkets nyhedsbrev, indbydelser til temamøder i Industriens Miljøklub og andre arrangementer, der er åbne for medlemmerne.

I-medlemmer har taleret på netværkets generalforsamling.

Kontingent er for år 2013 kr. 4.500,-

 

F-medlemmer

"F" for "Forretninger": F-medlemmer er med i konceptet "Grøn Butik" og vælger hvert år 3 indsatsområder efter en miljø- og energigennemgang.

F-medlemmer modtager netværkets nyhedsbrev, og der uddeles hvert år et diplom til forretningerne.

F-medlemmer har taleret på generalforsamlingen.

Indmeldelsesgebyret er afhængig af kommunen - dog max. kr. 3000,-

Kontingentet er for år 2013 kr. 530,-

 

O-medlemmer

"O" for "Offentlig": Offentlige myndigheder, der er:
Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Varde Kommune og Vejen Kommune.
Arbejdstilsynet.

O-medlemmer har stemmeret på netværkets generalforsamling.

O-medlemmernes kontingent er forskelligt, idet kontingentet i 2013 er fastsat til kr. 3,20 pr. indbygger.

Arbejdstilsynet betaler dog kontingent som I-medlemmer.

Alle beløb er ekskl. moms.

Sidst opdateret 15. marts 2013