email

Om Miljønetværket

Miljønetværk Syd er:

  • et frivilligt samarbejde om miljøforhold mellem virksomheder, institutioner og Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommune samt eventuelle andre interessenter

  • en forening, stiftet den 2. juni 1998, der er ledet af en bestyrelse med fire repræsentanter fra virksomheder og fem repræsentanter fra kommuner

  • initiativtager til forskellige projekter og aktiviteter, der styrker virksomhedernes og myndighedernes miljøarbejde

  • finansieret af kontingent fra medlemsvirksomhederne og de deltagende kommuner og andre interessenter

  • åben for alle interesserede

Formål

Formålet med Miljønetværk Syd er at etablere og støtte samarbejdet mellem offentlige myndigheder og virksomheder/butikker på miljøområdet, herunder:

  • at skabe et samarbejde mellem private virksomheder og offentlige institutioner, der arbejder for at miljømæssige mål og økonomiske mål gøres til fælles mål.
  • at koble miljø- og erhvervsfremme til gavn for miljøet og erhvervslivets konkurrenceevne.
  • at skabe et forum, hvor ideer og erfaringer udveksles og nye initiativer og løsninger introduceres.
  • herudover udbrede viden om miljøområdet samt arbejde for en bæredygtig miljøudvikling til gavn for borgerne og virksomhederne i regionen.

Miljødiplom

De virksomheder, der udarbejder en miljøredegørelse, anerkendes for deres store arbejde med et miljødiplom samt miljøflag som et synligt bevis på det flotte arbejde, virksomheden har udført.

På billedet er vist det miljødiplom, virksomheden får overrakt ved den store diplomoverrækkelse. Disse diplomarrangementer afholdes 2 gange årligt og har deltagelse af alle netværkets medlemmer.

Derudover deltager borgmestre og udvalgsformænd fra de respektive kommuner samt store dele af pressen.

Miljødiplomflag

Ved anerkendelse af miljøredegørelsen modtager virksomheden fra 2009, 3 flag, som de kan flage med de næste 3 år.
 
 

Før de bliver helt slidt op (det sker jo i den gode, vestjyske blæst), kan man købe et nyt flag for 300 kr. + moms. 

Send en email til sekretariatet og skriv antal ønskede miljødiplomflag.

Miljøpris

Miljønetværk Syd overrækker hvert år en miljøpris til en virksomhed i netværket, der har gjort en særlig og ekstraordinær indsats for miljøet.

Som et synligt bevis herpå modtager virksomheden et Miljøpris diplom, og derudover modtager virksomheden et kunstværk til en værdi af 10.000 kr.

På billedet ses Miljøprisen, som overrækkes i forbindelse med det årlige diplomarrangement, der afholdes forskellige steder i området.